24/11 2016
Vi håber at rigtigt mange vil besøge Molslaboratoriet på lørdag, for at fejre vores jubilæum og se de nye Exmoor heste blive sluppet løs. Vi håber OGSÅ at, så mange som overhovedet muligt vil  gå, cykle eller samkøre hertil, for det bliver småt med parkeringspladsen. Bemærk at der på dagen vil være spærret for indkørsel på bagsiden mod Pejsestuen – her vil der IKKE være pladser til parkering.

Har du ikke anden udvej end at tage bilen, så se her, hvor der er mulighed for parkering – og vær indstillet på at parkere tæt og gå lidt.
En mulighed er også at parkere i Femmøller (overfor efterskolen) og så spadsere ind til Molslaboratoriet


8/11 2016
Vi har nu lagt os fast på en dato for, hvornår de 12 vildheste slippes løs på Molslaboratorieta arealer, og det bliver lørdag den 26. november kl. 11. Det bliver samtidig den officielle indvielse af Rewilding-projektet. Det hele foregår udendørs med korte taler ved fondsdirektør Flemming Nielsen og museumsdirektør Bo Skaarup samt WILD-standup med biolog Morten DD - og guidede ture ud blandt Galloways og “vilde” heste. Efter indvielsen er der mulighed for en kop varm suppe - og en go’ oplevelse i “bjergene”. Hent invitation her: /Files/Filer/Mols/Rewilding Mols/Invitation til Rewilding Mols 26 nov.pdf

19/10 2016
Vi har taget de fleste af vores stitavler ned.
For at undgå at skiltene ødelægges af dyrenes gnubben, har vi fjernet alle skilte som står indenfor hegningen. De farvede prikker på blå, rød og grøn sti findes fortsat

19/9 2016
Det er på mange måder grænseoverskridende, når de store maskiner i disse dage møfler rundt på Molslaboratoriets arealer for at forberede det af Den Danske Naturfond støttede rewilding-projekt, hvor vi hegner hele molevitten med ét stort hegn og lægger alle indre hegn ned. Der fældes træer langs hele hegnslinjen, og der er eddermame flere træer, end man lige skulle tro. Bortset fra, at vi har søgt om tilladelse til at kyle en ordentlig håndfuld kævler i åen (fremragende levesteder og skjulesteder), kører vi det meste træ ud. Dermed kommer der lidt plads (nogle meter til hver side) og lys omkring hegnslinjen. Bunken af eg, birk, rødel og fyr ved Strandkærvej vokser. Og vokser. Skamløst! Det har fået flere til at spørge, om vi er rigtig velforvarede. Det håber vi så sandelig.

I de seneste 70 år har driften af Molslaboratoriets arealer været en landbrugsdrift. Ekstensiv, javist, men ikke desto mindre landbrugsdrift, hvor vi har modtaget hektarstøtte, MVJ-tilskud, enkeltbetaling, og hvad det ellers kaldes. Støtteordninger, som har forudsat, at vi ind imellem har måttet gå på kompromis med vore natur-idealer, for landbrugsstøtteordninger gives til landbrugsjord. I de sidste mange år har vi naturligvis også haft detaljerede ”naturplejeplaner” for arealerne, hvor vi ud fra bedste viden har vedtaget, hvor og hvornår der skal græsses hvor hårdt. Endelig har vi slået hø på udvalgte arealer – igen ud fra bedste biologiske viden.

Men det har ikke sådan for alvor virket. Akkurat som i ”the Matrix” kan vi mærke, at der er et eller andet galt. De fejl, som vi uvægerligt kommer til at begå, akkumulerer, og vi kan ganske enkelt ikke forestille os, hvordan det nuværende plejeregime med succes kan fortsættes i 10, 20 eller 50 år. Vi kaster store resurser efter naturforvaltningen på arealerne, og selv om der alene på Molslaboratoriets 150 hektar naturarealer findes flere arter af dagsommerfugle end i noget andet 10x10 km kvadrat, går det også her tilbage.

Vi har kigget rundt. Vi har lyttet til eksperterne, både til praktikere som fx Peder Størup og forskere i naturforvaltning som fx Rasmus Ejrnæs og Jens-Christian Svenning. Samstemmende siger de ”flere forskellige græsædere, helårsgræsning, ingen tilskudsfodring og ikke mindst store arealer”. Det er i et sådant regime, arter som djævelsbid, kantet kohvede og opret kobjælde oprindeligt har fungeret. Det må de stadig kunne. Derfor melder vi os helt ud af enhver form for landbrugsstøtteordning. Til gengæld har projektet fået anlægsstøtte fra Den Danske Naturfond, for det her er natur. Punktum.

Teorien tilsiger, at vore arealer kan understøtte i alt ca. 25 køer og heste, som hver vinter vil ende med at spise op – det er ganske enkelt mængden af vinterfoder, der begrænser mængden af planteædere. Om sommeren kan de til gengæld ikke følge med, og det bør give de bredbladede urter rig mulighed for at blomstre. Til glæde og gavn for bier, sommerfugle og alle os andre. Men der er stadig mange ting, vi ikke ved. Hvad vil der ske hvorhenne – og hvordan & hvorfor? Det kommer vi i den grad til at forske i, for Molslaboratoriet er en forskningsstation. Allerede nu er en mængde undersøgelser således gået i gang, og flere kommer til.

 

 

 

 

Vil du vide mere om, hvorfor vi har sat vilde heste ud?

Så anbefaler vi tidsskriftet Natur og Museum om Rewilding, der kan købes på vores webshop.

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk