Området

Molslaboratoriets areal dækker 150 ha. Området er en del af habitatområde H186 og rummer en lang række meget værdifulde naturtyper såsom hede, sure overdrev, rigkær, urørt løvskov og græsningsskov. Der er siden 1941 udført omfattende økologisk forskning på arealerne, bl.a. inden for jordbundsøkologi og landskabspleje.

Mols Bjerge betragtes som et biodiversitets-hotspot i Danmark. Man finder her en lang række truede dyr og planter, og især insektfaunaen er helt unik. Men også en lang række planter knyttet til rigkær og tørre, næringsfattige overdrev har store bestande på Mols.

På kortet er angivet de hyppigst anvendte stedbetegnelser, som man ofte møder i teksterne om Molslaboratoriet.

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk