FORSKNINGSSTRATEGI

 

For Kulturministeriets område

Kulturministeriet udgav i marts 2009 rapporten ”Forskningsstrategi for Kulturministeriets område” udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter for uddannelsesområdet samt arkiv-, biblioteks- og museumsområdet. Rapporten indeholder en række anbefalinger som dels retter sig mod en opfølgning på ministeriets forskningsinstitutioner, dels opfølgning i Kulturministeriets departement og styrelser samt i Kulturministeriets Forskningsudvalg.

 

Forskningsstrategier på institutionerne

Rapporten anbefaler, at institutionerne udarbejder forskningsstrategier og flerårige planer for derigennem at planlægge forsknings- og udviklingsaktiviteter, der understøtter institutionens formål og aktuelle mål. Overvejelser om etablering af forpligtende samarbejder med andre forskningsinstitutioner og lignende bør også afspejles i forskningsstrategier lokalt.

 

Museets forskningsaktiviteter forholder sig pt. til:

  • Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer.

  • Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v.

  • Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold
    for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.

  • Bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold
    for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.

  • Museets vedtægter

  • Museets strategi 2015-2018

OVERORDNET STRATEGI FOR FORSKNING 2015-2025

 

Naturhistorisk Museum (NHMA) har identificeret følgende kernevisioner for forskningen:

  • NHMA skal forske og vejlede ved forskeruddannelser på internationalt niveau i:

    • arters økologi og interaktioner og deres betydning for økosystemers funktion

    • de levende organismers diversitet og udbredelse

    • naturforvaltning med fokus på arter og processer i natur- og kulturlandskaber

  • Vores forskning skal være med til at sikre dansk naturarv

  • Vores forskning skal anvende og styrke de videnskabelige samlinger, herunder databaser og vævsprøver

  • Vores forskning skal indgå i nationale og internationale forskningsprogrammer

  • Vores forskning skal involvere og informere befolkningen

 

NHMA har følgende tematiske arbejdsområder for forskningen:

  • Biodiversitet

  • Naturindhold i kulturlandskaber

  • Naturindhold i de danske nationalparker

  • Globale og lokale forandringer i naturindhold

  • Bioakustik

  • Antropogene effekter på naturindhold

  • Effekter af klimaforandringer

  • Biogeografi og fylogeografi

 

UDDYBNING AF DEN OVERORDNEDE STRATEGI FOR HVERT AF DE FEM KERNEVISIONER

 

1. NHMA skal forske og vejlede ved forskeruddannelser på internationalt niveau i:

  • arters økologi og interaktioner og deres betydning for økosystemers funktion – herunder økoevolution og evolutionære tilpasninger til økosystemer

De enkelte dyre- og plantearter udgør grundlaget for alle økosystemer. Vores forskning fokuserer på hvilken rolle udvalget arter spiller i forskellige økosystemer, og hvordan evolutionen af enkelte arter og deres specifikke tilpasninger spiller ind i evolutionen af hele økosystemer.

  • de levende organismers diversitet og udbredelse – herunder:
  • artsdannelse og -adskillelse, såvel morfologisk, økologisk og molekylært

Hvordan arter opstår, hvordan vi kan kende dem, og at beskrive nye arter er et kerneområde i al samlingsbaseret biologisk forskning. Vores forskning fokuserer på, hvordan vi, med de nyeste metoder, kan adskille særligt problematisk grupper. Dels med henblik på at beskytte eventuelt sjældne arter, og dels med henblik på at kunne adskille eventuelle nytte- eller skadedyr.

  • den molekylære og morfologiske evolution, der ligger til grund for den nuværende diversitet

Den biologiske diversitet, vi ser i dag, er resultatet af mere end tre en halv milliard års evolution! For at forstå og forvalte biodiversiteten (herunder at prioritere naturbeskyttelse) er det nødvendigt at forstå den underliggende evolution, både på artsniveau og for højere grupper. Vores forskning gør brug af de nyeste molekylære og morfologiske/anatomiske metoder i studier af evolutionen af udvalgte grupper.

  • organismegruppers udbredelse i historisk perspektiv (biogeografi og fylogeografi), særligt med henblik på de biologiske, klimatiske og geografiske processer, der påvirker udbredelsesmønstre

At forstå hvordan dyre- og plantegrupper har spredt sig gennem deres udvikling, og hvilken betydning tidligere tiders klima-, miljø-, og landskabsændringer har haft på arternes udbredelse, er absolut nødvendigt for at forstå, hvordan dyre- og plantegrupper kan tænkes at reagere på sådanne ændringer i fremtiden. Vores forskning fokuserer i særlig grad på hvor den nuværende danske pattedyr- og insektfauna kommer fra, og hvilken betydning den danske geografiske region har haft for disse gruppers spredning i Europa. Ved hjælp af disse resultater forsøger vi ligeledes, at forudse hvilke ændringer vi kan forvente i fremtiden, og hvor disse kan komme fra.

  • naturforvaltning med fokus på arter og processer i natur- og kulturlandskaber – herunder forvaltning og bevaring af molekylær og fænotypisk diversitet i europæisk og holarktisk perspektiv

Den danske natur er under betydeligt pres fra intense dyrkningsmetoder, stigende urbanisering, klimaforandringer mm. Vores forskning fokuserer dels på at forstå, hvordan disse faktorer påvirker den biologiske mangfoldighed, og dels på hvordan vi, i et europæisk perspektiv, bedst medvirker til at bevare denne mangfoldighed. Det gælder både den åbenlyse mangfoldighed (forholdsvis letgenkendelige forskellige arter), og den skjulte diversitet (diversitet inden for en art eller nært beslægtede arter, hvor forskellige populationer kan have forskellige økologiske eller molekylære særegenheder).

Geografisk dækker vores forskning fortrinsvis den vestpalæarktiske zone inkl. Grønland med specielt fokus på den samlingsbaserede forskning af national betydning. Forskningen ved museet er koncentreret om ovennævnte generelle fagområder, men kan, særligt i forbindelse med samarbejdsprojekter med andre museer og universiteter, også berøre beslægtede faglige emner og geografiske regioner. Dette er særligt vigtigt for, at NHMAs forskere kan opbygge og videreudvikle såvel deres egene kompetencer som internationale forskningsforbindelser.

Museets forskere publicerer fortrinsvis forskningsresultater i videnskabelige tidsskrifter. Men publikationstyper, som er væsentlige for den nationale naturforvaltning og den offentlige debat, herunder udbredelseskort, databaser og atlasundersøgelser, prioriteres også.

Museets undervisning og vejledning af universitetsstuderende koncentreres især om biologiske projektarbejder samt kandidat- og ph.d.-uddannelsen.

 

2. Vores forskning skal være med til at sikre dansk naturarv

NHMA beskæftiger sig særligt med at identificere, dokumentere og redegøre for årsager til ændringer i biologisk mangfoldighed i Danmark. De fleste forskningsmæssige problemstillinger inden for vores interesseområder har ikke desto mindre ofte et globalt perspektiv, ikke mindst fordi den danske natur nødvendigvis må sættes i et globalt perspektiv. I den forbindelse udgør vores videnskabelige samlinger en unik reference for tidligere tiders fauna.

 

3. Vores forskning skal anvende og styrke de videnskabelige samlinger, herunder databaser og vævsprøver

De videnskabelige samlinger tjener flere formål, men er først og fremmest en forskningsressource, som NHMA stiller til rådighed for egne og andre forskere fra både ind- og udland. Vores forskning er i vid udstrækning baseret på de allerede eksisterende samlinger, men ikke begrænset hertil, da materiale, fra andre samlinger (forskningslån) såvel som nyt materiale indsamlet i felten, ofte indgår i aktuelle projekter. Vores forskning er ofte helt eller delvist baseret på undersøgelser af organismers DNA, og ved nyindsamlinger tilstræber vi at konservere materialet på måder, der vil være mest optimale for fremtidige DNA undersøgelser. Men selv ældre materiale i de eksisterende samlinger kan være værdifulde ressourcer for DNA undersøgelser, og den vigtigt del af vores forskning går netop ud på at udvikle metoder og procedurer, der optimerer samlingernes værdi for DNA undersøgelser. Vi arbejder ligeledes på at registrere vores samlinger digitalt i et system, der kan arbejde direkte sammen med lignende registreringsdatabaser på andre naturhistoriske museer i Skandinavien, for på den måde både at give hurtig adgang til indholdet af vore samlinger, og lette undersøgelser af ændringer i arters udbredelse baseret på samlingsdata.

 

4. NHMAs forskning skal indgå i nationale og internationale forskningsprogrammer

Museets forskere samarbejder bredt med kolleger på universitetsinstitutter og andre museer. Det kan f.eks. være udenlandske forskere med samme kurateringsområder, eller det kan være (danske eller udenlandske) forskere med kompetencer inden for felter, der understøtter NHMAs fagområder, og hvor NHMAs forskere kan bidrage med metodologisk og/eller organismegruppe viden, der ikke findes hos samarbejdsinstitutionen. NHMA tilstræber i forlængelse heraf at gøre de videnskabelige samlingsdatabaser offentligt tilgængeligt via Danish Biodiversity Information Facility (DanBIF) og Global Biodiversity Information Facility (GBIF). Dog vil de dele af databaserne, der enten er under opdatering eller indgår i forskningsprojekter, generelt ikke være offentlig tilgængelige.

 

5. NHMAs forskning skal involvere og informere befolkningen

Museets forskning involverer i størst mulig omfang befolkningen f.eks. igennem Citizens science projekter, der både styrker de videnskabelige samlinger og øger befolkningens fokus på og viden om den danske biodiversitet. Samtidig informerer NHMAs forskere offentligheden om resultater af vores aktuelle forskning gennem særudstillinger, foredrag, pressemeddelelser og deltagelse i den offentlige debat.

FORSKNINGSSTAB

Forskningsstaben sammensættes for at sikre, at en komplet udrulning af museets forskningsstrategi fagligt understøttes.

Kulturministeriets rapport ”Forskningsstrategi for Kulturministeriets område” definerer, at museumsforskningen skal være på samme niveau og kvalitet som al anden forskning. Derfor skal rammer og vilkår for forskningen på museerne være som på universiteter og andre forskningsinstitutioner.

Med udgangspunkt heri rekrutteres de enkelte profiler ud fra, hvordan medarbejderne fagligt komplimenterer hinanden, hvordan en kontinuitet i forskningen i museets ansvars- og arbejdsområder sikres, og hvordan museet samtidig opretholder evnen til at følge med indenfor de nyeste teknikker og tilpasse sig de nyeste forskningsfelter.

 

Forskningsstaben består i 2016 af følgende ansatte:

  • Kent Olsen, forskningsansvarlig, forsker og kurator, Ph.d.

  • Thomas J. Simonsen, forsker og kurator, Ph.d.

  • Christina Vedel-Smith, kurator og akademisk medarbejder, cand. scient.

  • Oskar Liset Pryds Hansen, forskningsassistent, cand. scient.

 

Øvrigt videnskabeligt personale:

  • Hans Viborg Kristensen, samlingsansvarlig konservator og kurator, cand. scient.

  • Charlotte Vikkelsø Hansen, konservator, cand. scient.

  • Henrik Sell, kurator, Ph.d.

  • Morten DD Hansen, cand. scient.

  • Lars Brøndum, cand. scient.

  • Sigrid Kistrup Ilsøe, cand. scient.

  • Emil Skovgaard Brandtoft, cand. scient.

 

Forskningsstaben består i 2016 af følgende volontører:

  • Thomas Secher Jensen, seniorforsker emeritus, lic. scient.

  • Henning Petersen, seniorforsker emeritus, cand. mag.

  • Frank Jensen, emeritus, cand. scient.

  • Jane Anderson

  • Jørgen Terp Laursen

  • Ole Fogh Nielsen

  • Søren Tolsgaard

  • Svend Bagger Larsen

  • Lars Aage

 

NHMAs forskningsprofiler

Biolog Kent Olsen er forskningsansvarlig på NHMA og kurator for den entomologiske vådsamling, mollusksamlingen, og den bioakustiske samling. Han er ekspert i arters respons på klimaforandringer og en af Danmarks førende eksperter indenfor guldsmedes økologi og udbredelse. Han har stor viden om livshistorie og populationsbiologi hos terrestriske og akvatiske dyr. Aktuelt forsker han i hvordan globale klimaforandringer, landskabsforandringer og habitatforringelser forårsager ændringer i artsdiversitet, udbredelsesmønstre og livshistorie hos udvalgte grupper af leddyr. Han besidder omfattende analytiske evner, der især inkluderer statistisk analyse af komplekse økologiske samspil. Han har mangeårig professionel erfaring med naturovervågning og bestandsmonitering af bl.a. insekter, pattedyr og fugle. Kent sidder aktuelt i styringsgrupper for en række landsdækkende Citizen science-projekter og er projektansvarlig for atlasundersøgelsen af Danmarks guldsmedefauna. Han har fokus på at anvende museumssamlinger i moderne biodiversitetsforskning. Kent er biolog fra Aarhus Universitet (2009) og blev direkte bagefter ansat som forskningsassistent på NHMA. I oktober 2010 startede han sit ph.d.-studium ved Aarhus Universitet, hvor han i 2012 overgik til deltidsstilling samtidig med han blev ansat som kurator ved museet. Siden 2013 har Kent arbejdet som leder af museets forskningsafdeling sideløbende med ph.d.-studiet, der afsluttedes i maj 2016. Herefter er han ansat i en postdoc ved NHMA.

 

Entomolog Thomas J. Simonsen er forsker og kurator på NHMA med ansvar for den entomologiske tørsamling. Han har næsten 20 års erfaring med diversitets- og evolutionsstudier af insekter. Hans forskningserfaring spænder fra klassisk taxonomi og faunistik, over sammenlignende morfologi og anatomi (inkl. puppe embryologi), til fylogeni, biogeografi, fylogeografi, øko-evolution og artsdannelse. Metodologisk har han erfaring indenfor en række dicipliner så som mikroskopi (lys-, elektron-, laser- og konfokal mikroskopi), mikro-CT scanning, rets-entomologi, DNA analyser (fra enkelt-gen studier til fylogenomiske studier), samt diverse software til fylogenetisk, biogeografiske og fylogeografiske analyser. Meget af hans hidtidige forskning har været fokuseret på sommerfugle, men han har også erfaring med arbejde i flere andre insketgrupper som tovinger (fluer og myg) og guldsmede. Hans nuværende forskning er tildels fokuseret på diversitet og udbredelseshistorie af noreuropæiske insketer, specielt med henblik på arts-dannels og -adskillelse, samt effekter af klima- og landskabsforandringer (fortidige, såvel som nutidige og fremtidige). Han er desuden stærkt interesseret i problemstillinger og krav til brug af museumssamlinger i moderne biodiversitetsforskning, fra masse-digitalisering til brug af ældre materiale til DNA studier. Thomas har en fortid ved Statens Naturhistoriske Museum i København, hvor han skrev speciale (2000) og ph. d. (2004), University of Alberta i Canada (2005-2009), hvor han var postdoc forsker, og Natural History Museum i London (2009-2015), hvor han var fastansat forsker, indtil han tiltrådte sin stilling ved NHMA. Thomas er involveret i en række samarbejder (internationale og nationale) og vejleder pt. to postdoc forskere (begge tilknyttet NHM, London).

 

Zoolog Christina Vedel-Smith er kurator og akademisk medarbejder på NHMA med ansvar for den recente og den kvartærzoologiske knoglesamling. Hun har stor viden inden for pattedyrs rummelige og tidsmæssige fordelinger, og har mange års erfaring med radiotelemetri i udfordrende terræn, både i Danmark og udlandet. Hun har en særlig interesse for pattedyrs arealanvendelse og adfærd i urbane miljøer. Hendes administrative evner og veludviklede detaljeorientering, foruden hendes viden om opbygningen af databaser og programmeringssproget VBA, gør hende uvurderlig i forhold til gennemgangen, registreringen og ordningen af museets samlinger samt opbygningen af databaser over disse. Hendes kendskab til museets historie og arkiv, og hendes netværk inden for arkivverdenen, hjælper med at tilvejebringe oplysninger om genstande og præparater, der ellers synes tabt. Christina er biolog fra Aarhus Universitet (2008). Under sit studie brugte hun bl.a. et år ved University of Tasmania, hvor hun skrev sit speciale om myrepindsvins adfærd og økologi. Christina har været ansat siden 2011.

 

Biolog Thomas Secher Jensen er tilknyttet NHMA som emeritus seniorforsker med pattedyrøkologi som det primære forskningsfelt. Thomas er Danmarks førende ekspert i mus. Han ledede i begyndelsen af 2000erne et landsdækkende Citizen science-projekt, som førte frem til udgivelsen af Dansk Pattedyratlas. Frem til Thomas blev tilknyttet som emeritus beskæftigede han sig næsten udelukkende med ulvens genindvandring i Danmark, hvor han indsamlede oplysninger fra offentligheden og supplerede med egne feltundersøgelser, bl.a. i form af opsætning af vildtkameraer. Udover pattedyrekspertisen har han i mange år beskæftiget sig med skadelige insekter i skov- og landbrug, og har desuden en gammel kærlighed for forskning i mejser. Thomas har en fortid på Aarhus Universitet, hvor han som lektor i zoologi har været vejleder for et større antal speciale- og ph.d.-studerende.

 

Biolog Henning Petersen er tilknyttet NHMA som emeritus seniorforsker med daglig tilknytning til museets forskningsstation på Molslaboratoriet.

 

Biolog Frank Jensen er tilknyttet NHMA som emeritus med ferskvandsbiologi som det primære arbejdsområde.

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk