Kulturlandskabet

I de senere år har undersøgelser af kulturlandskabets økologi spillet en større rolle i museets forskning. Effekt af forskellige kulturtekniske foranstaltninger (jordbearbejdning, græsning, sprøjtning m.v.) på faunaelementer (fugle, pattedyr, insekter) er således vigtige forskningsemner.
 

FORSKNINGSPROJEKTER


Evoultiuon af fulgesang som effekt af menneskeskabt støj i det åbne kulturlandskab
Kent Olsen, Torsten Balsby og Christina Vedel-Smith

Projektet undersøger evolutionen af fuglesang i relation til menneskeskabt baggrundsstøj. Flere recente studier har påvist at fugle i byer synger med højere frekvens (tonehøjde) end fugle udenfor byen. I en tidligere undersøgelse har vi påvist, at fugle i det åbne land allerede i 1978 responderede på den menneskeskabte baggrundsstøj. Individer tæt på vejen sang med højere frekvens end fugle langt fra vejen. Nærværende projekt kombinerer nye optagelser og Naturhistorisk Museums samlinger af georefererede optagelser fra studieområdet, hvilket giver en unik mulighed for at studere effekten af det selektionspres som den menneskeskabte baggrundsstøj har givet igennem 35 år.

Moniteringen blev foretaget i 2013 og resultaterne kan læses i den videnskabelige rapport.


Overvintring af vandflagermus
Thomas Secher Jensen og Birger Jensen.

Antallet af overvintrende vandflagermus er blevet optalt i et midtjysk, underjordisk anlæg siden 1984. De stabile overvintringsforhold og let tilgængelighed gør stedet velegnet til monitering af arten. Undersøgelsernes resultater blev publiceret i 2008, men moniteringen fortsætter i 2012.


Langtidsmonitering af ynglefuglebestanden i nåletræsplantage
under omlægning til løvskov

Thomas Secher Jensen.

Ynglefuglebestanden i Søvind Skov er blevet bestemt ved hjælp af kortlægningsmetoden i 1967, 1973 og 1996-2010. Skoven er etableret som plantage af Hedeselskabet i 1881, og den er nu under omlægning til løvskov. Metoden indebærer registrering af syngende hanner, observerede fugle og ynglepar i redekasser.
Fortsættes i 2014.


Husdyrgræsningens langtidseffekt på småpattedyrfaunaen i hede-, overdrevs- og skovøkosystemer
Thomas Secher Jensen, Kent Olsen og Christina Vedel-Smith.

Artssammensætningen af småpattedyr og deres indbyrdes antal i
forskellige habitater i Mols Bjerge undersøges ved to årlige standardiserede transektfangster siden 1996. Projektet fortsætter i 2014.


Langtidseffekter af husdyrgræsning m.v.
Rita Merete Buttenschøn, Skov & Landskab, Københavns Universitet, og Jon Buttenschøn, Fødevarestyrelsen.

I 2010 blev der foretaget undersøgelser af vegetation og jordbund på Buelund og Engen som led i en undersøgelse af langtidseffekten af græsning på næringsstofniveau. I tilknytning til undersøgelsen på Buelund gennemføres et specialeprojekt, "Grazing effects on vegetation composition, topsoil and nitrogen dynamics in an acid grassland" ved Julia Mueller, Potsdam Universität.

I forbindelse med projektet har der været besøg af deltagere på ph.d.-kursus: Management of vulnerable ecosystems in a changing climate.

I 2013 vil der blive foretaget en serie afsluttende jordbundsundersøgelser med henblik på en senere publicering af projektets resultater. Som et led i undersøgelserne foretages årlige vegetationsundersøgelser på Engen og på en række overdrev og heder i Mols Bjerge.

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk