Foredrag med Thomas Secher Jensen

Ulven i Danmark

I december 2012 blev det bevist, at en ulv var set og fundet død i Thy. Seniorforsker Thomas Secher Jensen har fulgt udviklingen af ulvenes tilbagevandring til Danmark nøje og deltaget i den mediestorm, ulvens tilbagekomst har medført. 

I dette foredrag fortæller han om ulvens genkomst i Danmark med udgangspunkt i museets samlinger af skind, udstopninger, kranier og sporaftryk og illustrerer med fotos af ulve og deres kendte opholdssteder.

Læs mere

Danske pattedyr

Danmark rummer flere pattedyrarter, end de fleste aner. Nogle har været her i 10.000 år, andre er først kommet til på det allerseneste. Mennesket har haft en meget afgørende rolle for, hvilke arter vi har. 


Seniorforsker Thomas Secher Jensen fortæller om de danske pattedyrs indvandring til Danmark og deres nuværende udbredelse samt om de truede og sjældne arter. Han giver gerne tips til, hvordan man kan komme til at se dem.

Læs mere

Praktiske informationer

Fortællerholdet fra Naturhistorisk Museum er et team af fagligt stærke og rutinerede foredragsholdere, der står klar til dele deres begejstring og store viden om naturen.

Foredragene er levende fortællinger, der varer ca. 2 timer inkl. 15 minutters pause og afsluttende debat. Nogle foredrag inddrager både genstande og lyd udover de mange billeder i foredraget.

Alt teknisk udstyr medbringes. Flere af foredragene kræver mørklægning af lokalet samt adgang til 220 V stik.

Læs mere

Thomas Secher Jensen

Seniorforsker og museumsinspektør, tidligere museumsdirektør, Thomas Secher Jensen, har beskæftiget sig med de danske pattedyr som forsker både på Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum. Han har formidlet sin viden gennem mange medier, både TV, radio og bøger, bl.a. som en af redaktørerne af Dansk Pattedyratlas. 

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk