Pernille M. Andersen

Når hvaler strander i Danmark


Hvaler har en ganske særlig appel, og det skaber overskrifter og stor opmærksomhed, når de strander. Det er dog ikke for sarte sjæle, når hvalerne skæres op – der er masser af blod og en gennemtrængende lugt. Alligevel kan man ikke undgå at blive fascineret af havets kæmper. 

Tag med på en fotosafari med fokus på de strandede hvaler i Danmark – og kom så tæt på, at det næsten lugter.

Hvaler er super interessante. De er landpattedyr, der er vendt tilbage til havet, og de har udviklet alle de nødvendige omstruktureringer, som gode ”vanddyr” har brug for. 

Mest af alt imponerer deres størrelse, men deres tilpasninger er mindst lige så fascinerende – især deres evne til producere lyd, som bruges til at kommunikere og navigere med.

Meget af vores viden om hvaler har vi fra strandede dyr. Hør, hvad der tages prøver af fra strandede hvaler, og hvad resultaterne viser.

Med fokus på strandinger fortæller formidlingsinspektør Pernille Mølgaard Andersen om de store hvaler som kaskelot, finhval og vågehval – og også lidt om vores mindre, hjemmehørende hval, marsvinet. Der medbringes hvalgenstande til foredraget.

 

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk